Sugarcoat udspringer af en simpel idé: Vi vil gøre det let for virksomheder at levere bæredygtig merch af høj kvalitet til deres kunder og ansatte.
Merchandise-industrien har en række åbenlyse udfordringer. Opsummeret i en enkelt situation: Den store dynge af T-shirts efterladt i en kasse på kontoret, fordi designet ikke landede, hvor det skulle. Pasformen blev forresten også mærkelig efter en tur i vaskemaskinen.
Vores bud på et alternativ er merch med lang holdbarhed. Skræddersyet af de bedste materialer. Og ikke mere end du har brug for. Vi håber, at den tilgang kan reducere noget af den unødvendige merch i verden. Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at vi beder dig stille et spørgsmål, inden du bestiller hos os: Har jeg virkelig brug for det?
Det bedste for planeten er ikke at købe noget som helst. Men vi erkender også, at merch har en værdi, hvis den er lavet ordentligt. At bære den samme regnjakke er og bliver en effektiv måde at skabe fællesskab på arbejdet. Og det giver mening, at en virksomhed har lyst til at give en mulig kunde en gave, der får dem til at skille sig ud blandt konkurrenterne. Udover at være en gestus, garanterer vi, at hvert produkt har en overbevisende funktion. Lige meget om dit logo er trykt på det eller ej, skal du have lyst til at bruge det igen og igen.
Et par af de ting, vi tror på
Hvad end vi laver, leder vi efter løsninger, der både er gode for planeten og mennesker. Vi stræber efter at rykke ved standarderne i vores industri. Og vi vælger partnere, som hjælper os med at nå derhen.
Venlighed vinder. Det gælder den måde, vi taler til kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Vi har også opdaget, at det giver det bedste grundlag for forretning: Når man føler sig tryg og påskønnet, kommer kreativiteten.
Merch bliver kun interessant, hvis vi vurderer det som alt andet design. Det skal passe til dine behov og være en fornøjelse at bruge. Vi har øje for detaljen, når det gælder materialer, pasform, og hvordan det spiller sammen med dine valg.
Vi har sagt farvel til det, der er for hurtigt og for billigt. Der findes ingen fast opskrift på, hvordan vi ændrer vores forbrugsmønstre. Men vi tror på, at merch holder længere, hvis vi lader vores kunder skræddersy kvalitetsprodukter.
Vi er en gruppe af iværksættere i København, der blev ved med at vende tilbage til spørgsmålet: Er det ikke på tide, at merch for virksomheder bliver lavet ordenligt? Sammen med partnere og venner, der deler vores værdier, udvikler vi i dag produkter med omtanke. Skabt til at gøre dagen på kontoret markant bedre. Uden at planeten betaler en pris, der er ubærlig.
Vi er grundlagt og finansieret af Rainmaking: en af verdens førende virksomheder, når det gælder udvikling af startups og med over 50 brands bag sig og kontorer i København, London, Berlin, Singapore, Dubai og New York.
Vores produkter kommer fra kvalitetsleverandører, der respekterer planeten. Ingen anden tilgang giver mening.
Få det, som du vil, med logo og valg af farve. Vi hjælper dig med at tilpasse hvert eneste stykke merch.
Vi håndplukker produkter, der giver varig værdi til dine kollegaer og kunder.
Bare tag den med ro. Vi har styr på din merch hele vejen fra design og produktion til levering.
Vi sidder klar til at hjælpe - fra design til produktion og levering.